Nye tågekanoner, nyansættelser og et 20-års jubilæum i samme måned

Nye tågekanoner, nyansættelser og et 20-års jubilæum i samme måned

Protect’s nye direktør, Heine Andreasen, er hentet udenfor alarmbranchen og røg direkte ind i udviklingen af virksomhedens to nyeste produkter. Tågekanonerne er kommet til verden i en hektisk coronatid, som senest har budt på tre nyansættelser.

Udover sit første job som adm. direktør – tilmed i en for ham helt ukendt branche – stod 40-årige Heine Andreasen efter kun få uger i Protect overfor en coronakrise, som ingen virksomhedsleder nogensinde havde prøvet før, og samtidig skulle han falde ind i en igangværende produktudvikling af to helt nye tågekanoner, som distribueres til markeder i over 50 lande i dette efterår, hvor Protect også har 20-års fødselsdag.

Jubilæumsmodel

Aarhus-virksomheden Protect anses som verdens største producent af tågekanoner, som ved aktivering af alarmen på få sekunder gør det umuligt for indbrudstyvene at se en hånd for sig og dermed stjæle noget. De harmløse apparater anvendes også som værn mod røveri, overfald og hærværk og sidder typisk i banker, supermarkeder, kontorer og lagerbygninger.

”I september har Protect 20-års jubilæum, og det, synes vi, fejres bedst med introduktion af en ny serie af tågekanoner, så vi havde ligesom en deadline, som skulle holdes på trods af visse forhindringer undervejs,” fortæller Heine Andreasen.

På samme niveau nu som før corona

Coronakrisen har også kradset hos Protect, som er afhængig af markeder særligt i Europa og Sydamerika. Men virksomheden har en stor underleverandør i Letland, og dér har de til alt held været mindre hårdt ramt, så Protect har aldrig været i fare for ikke at kunne levere, når kunderne bestilte.
”Vi er nu på samme niveau som før krisen – markederne begyndte allerede at rette sig op i juni, så vi er fortrøstningsfulde”, siger Heine Andreasen og fortsætter: ”I stedet for at være afventende har vi valgt at gå imod strømmen og ansatte i august/september tre nye kollegaer til hovedkontoret i Aarhus”.

Grønnere, mere tåge og med internetopkobling

To af de tre nyansatte skal være med til at styrke det internationale salgsarbejde hos Protect og som en slags modreaktion overfor corona få endnu mere gang i hjulene på alle markeder. De vil komme til, sammen med deres kollegaer, at stå forrest, når de nye tågekanoner skal ud at arbejde og sikre værdier og personale rundt om i verden.

”Vi kommer ud med ikke bare nye maskiner, men en ny serie, fordi de adskiller sig væsentligt fra tidligere modeller”, fortæller Heine Andreasen og fortsætter: ”Energiforbruget er afgørende for totalomkostningerne ved tågekanoner, og selvom vores foregående modeller bruger lige så lidt strøm som en gammel glødepære, er vi alligevel lykkes med at halvere strømforbruget på vores nye serie. Det betyder faktisk en nettobesparelse for brugere i Danmark på op til 500 kr. årligt, og regner man på hele maskinens levetid på 15-20 år er det ikke så lidt, der spares til gavn for både miljøet og pengepungen”.

”Udover energiforbruget ville vi samtidig også gerne lave mere tåge pr. m2 og fylde det sikrede rum hurtigere op for at distancere os fra konkurrenterne, så derfor udviklede vi et varmelegeme, som laver op til 20% mere tåge,” tilføjer direktøren, som også udtrykker stor respekt for de medarbejdere, der har været med ved bordet i udviklingen af 800i C og 1500i C, som de to nyeste produkter fra Protect er kommet til at hedde.

”Vores nye tågekanoner opfylder vores kunders behov for tilslutning til internettet. Ved at inkludere en IP-forbindelse som standard gør vi det nemmere og billigere for brugerne at følge tågekanonernes gøren og lade i det medfølgende software, men også give kontrolcentraler mulighed for – på distance – at overvåge og aktivere tågekanonen præcist, når det er nødvendigt”, siger Heine Andreasen.

Smalt og smart design – og drejebar dyse

Protect har egen udviklingsafdeling, som de seneste måneder har stået på hovedet for at nå at blive færdig med nyhederne. Til sin store begejstring har direktør Heine Andreasen set sine medarbejdere og internationale partnere gå sammen om at lave endnu bedre produkter, som opfylder de stadig stigende krav, som professionelle sikkerhedsfolk og brugere stiller i dag.

Kundernes ønske om en fleksibel og drejebar tågedyse er også blevet efterkommet i den nye serie. Direktør Heine Andreasen fortæller, at det er vigtigt for installatører og brugere, at man kan ændre vinkel og retning på tågen, hvis maskinen flyttes fx i forbindelse med ommøblering af en butik. Det kan man nu.

”Også monteringen af de nye tågekanoner er blevet nemmere. Et helt nyt monteringssystem sikrer en hurtigere og mere sikker montage. Og det nye system muliggør også, at 800i C og 1500i C kan monteres i hjørner lodret som vandret. Samtidig med et smallere design og en fysisk mindre maskine er det næsten som om, at de nye maskiner forsvinder ind i væggen ved hjørnemonteringer”, mener Heine Andreasen.

Vi bruger cookies for at kunne være sikre på at give dig den bedste brugeroplevelse på dette website.

Privacy Settings saved!
Privatindstillinger

When you visit any web site, it may store or retrieve information on your browser, mostly in the form of cookies. Control your personal Cookie Services here.

These cookies allow us to count visits and traffic sources, so we can measure and improve the performance of our site.

We track anonymized user information to improve our website.
  • _ga
  • _gid
  • _gat
  • collect
  • AnalyticsSyncHistory

We use Albacross to increase lead generation and advertising efficiency.
  • nQ_cookieId
  • nQ_userVisitId

In order to use this website we use the following technically required cookies.
  • prism_#
  • prism_90993894

Decline all Services
Accept all Services